European Qualifiers

For første gang afvikles samtlige gruppekampe i kvalifikationen til EM-slutrunden i det samme kalenderår, så 2019 vil være propfyldt med nervepirrende landsholdskonfrontationer! Danmark har fået en god lodtrækning, men skal nok få det svært mod et af de senere års stærkeste europæiske mandskaber, topseedede Schweiz, et fornyet Irland og uberegnelige Georgien. Vi har dog som vindere af vores Nations League-gruppe et ekstra skud i bøssen, hvis det ikke skulle lykkes at havne på én af de to øverste pladser i vores EQ-gruppe. 

Der bliver også interessante nabomøder mellem Holland og Tyskland samt Sverige og Norge. Og så skal det engelske landshold op mod blandt andet Tjekkiet i bestræbelserne på at holde temperaturen oppe på den nationale feber, der brød ud under VM i Rusland i sommer.  

Med Zak Egholm som vært flankeret af eksperterne Frank Arnesen, Flemming Povlsen og Lars Jacobsen får det danske landshold den bedst tænkelige dækning, mens Peter Piil og Brian Laudrup leverer deres bidrag til folkefesten fra kommentatorboksen. 

Oplev European Qualifiers direkte på Kanal 5, 6’eren og Eurosport 2!

 

Forside foto: Ryan Pierse/Getty Images

Vises her:
Klik på kanallogoet for at læse mere om kanalen

PREMIERE: 
Forår 2019