eSuperliga

 

Danmarks største fodboldklubber dyster mod hinanden i eSuperligaen, det er resultatet af en historisk aftale, der blev indgået mellem Dreamhack, Superligaen og Discovery Networks Danmark i 2018. Klubberne skal spille mod hinanden i den virtuelle FIFA-verden, hvor Superliga-klubberne stiller med sit eget hold i kampen om at vinde den største præmiepulje i dansk FIFA.

Det er tidligere P3-vært, Signe Amtoft, som er vært på eSuperligaen, og hun har følgeskab af Jesper Simo, der skal kommentere de virtuelle fodboldkampe. Både Jesper Simo og Signe Amtoft bliver kyndigt vejledt ind i FIFA-verdenen af de to eksperter, Simon Juul Mortensen og Jacob Nørmark, der begge har mange års FIFA-erfaring. Mens Simon Juul Mortensen har kommenteret FIFA i flere år, har Jacob Nørmark selv spillet FIFA på højeste niveau. Så de to eksperter har styr på alle aspekter af det populære fodboldspil. 

Fra den 26. februar og syv uger frem går det løs på dplay og Canal 9. På Canal 9 kan du se udvalgte FIFA-kampe, mens du på dplay frit kan vælge mellem alle kampene. Og der vil være rigeligt med kampe at følge med i, for der skal nemlig spilles hele 120 FIFA-kampe over syv uger, før vinderen kan løfte eSuperliga-trofæet og sikre sig æren samt den store pengepræmie.

Og kampen om den samlede sejr vil med garanti blive tæt, da feltet af FIFA-spillere er utroligt stærkt. De forsvarende eSuperliga-mestre fra Brøndby IF i form af Daniel ’Dingo’ Kristensen og Frederik ’Fredberg’ Fredberg er med garanti sultende efter succes igen. Med i jagten på eSuperliga-hæder er også tidligere verdensmestre som August ’Agge’ Rosenmeier og Mohamad ’Al-Bacha’ Al-Bacha. Men de etablerede navne kommer til at mærke stortalentet Mikkel ’LordHjorth’ Bach og målmaskinen Faith ’FifaÜstun’ Üstun puste dem i nakken, så kan vi se frem til en masse FIFA på absolut højeste niveau. 

Hver eSuperliga-hold består af mindst to spillere, hvor den ene spiller skal være på en professionel kontrakt. eSuperliga er en Official League Qualifier til FIFA eWorld Cup.

 

Foto: Krestine Havemann.

Vises her:
Klik på kanallogoet for at læse mere om kanalen

PREMIERE: 
Tirsdag d. 26. februar