19. januar 2016

Bendtner vender tilbage til 5. halvleg på Kanal 5

 

Blandt de prominente gæster finder vi fodboldlandsholdets spydspids Nicklas Bendtner og den hårdtslående boksemester Patrick Nielsen. De to herrer har æren af at kickstarte denne sæson af 5. halvleg, og de skal blandt andet forsøge at opklare, om der er mest power i at slå eller sparke til en bold. Værten Carsten Bang styrer også i denne sæson løjerne, og med sig har han de to faste holdkaptajner Jesper Juhl og Jesper Skibby. Foruden en række af landets største sportsstjerner får Bang, Juhl og co. hver uge følgeskab af nogle af Danmarks sjoveste komikere, blandt andet Uffe Holm, Signe Lindqvist, Nikolaj Stockholm, Lise Baastrup og Rasmus Botoft.