Jagten på sexkrænkerne

Dansk dokumentarserie fra 2018.

Pædofili, hævnporno, sexafpresning, deling af nøgenbilleder og udnyttelse af unge piger med modeldrømme – hver eneste dag udsættes danskere for seksuelle overgreb og krænkelser, der i værste fald kan ende med fuldstændigt at ødelægge ofrenes liv. I ’Jagten på sexkrænkerne’ kaster Kanal 5 og vært Sverre Quist sig ud i at opspore, afsløre og konfrontere de seksuelle krænkere for at få svar på, hvorfor de begår overgreb mod andre mennesker.

I programmet møder Sverre Quist personer, der har været udsat for seksuelle krænkelser, som har haft vidtrækkende konsekvenser for deres tilværelse. Han får også hjælp af Red Barnets chefpsykolog Kuno Sørensen og psykiater Henrik Day til at kaste lys over, hvad sexkrænkerne får ud af deres handlinger, og ikke mindst hvordan man kan undgå at havne i kløerne på dem.

Sammen med programmets redaktion opretter Sverre Quist falske profiler på internettet, sender muldvarpe af sted for at afsløre sexkrænkerne og i sidste ende konfrontere dem for at få nogle svar ud af dem. Men hvordan reagerer de, når de bliver stillet til ansvar for deres opførsel?

’Jagten på sexkrænkerne’ går i luften på Kanal 5 den 24. oktober!

 

Vises her:
Klik på kanallogoet for at læse mere om kanalen

PREMIERE: 
24. oktober 2018