23. februar 2017

Vestegnens stolthed eller Københavns løver?

Opgøret mellem rivalerne, FC København og Brøndby IF, ser ud til at blive forstærket, når titlen som Årets Alka Superligaspiller skal kåres ved Dansk Fodbold Award 2017 i Forum Horsens på Kanal 5.

Således dominerer FC København kategorien med sine tre nomineringer. Nemlig angriberen Andreas Cornelius, forsvarsspilleren Mathias ’Zanka’ Jørgensen og holdets tidligere anfører, Thomas Delaney, er nomineret til prisen. Fra Brøndby IF er succeskeeperen, Frederik Rønnow, nomineret.

Weekendens derby mellem de to klubber endte med et kryds og dermed ingen sejrsherre. Ved Dansk Fodbold Award kan titlen som Årets Alka Superligaspiller ikke ende med et kryds, og det bliver derfor spændende at se, hvem der løber af sted med sejren, når awardshowet løber af stablen den 20. marts 2017 i Forum Horsens på Kanal 5.

De fire nominerede spillere er udvalgt af en jury, der bliver udgjort af landstræner Åge Hareide, U21-landstræner Niels Frederiksen, samtlige trænere fra Alka Superligaen, Dansk Boldspil Unions trænerudviklingschef Peter Rudbæk, Jon Dahl Tomasson i sin egenskab af tidligere at være kåret som Årets Spiller og journalist fra Politiken Søren Olsen.

Nyhedsbrev

Udfyld felterne her, så vil du fremover modtage de vigtigste nyheder fra Discovery Networks Danmark direkte i din mailboks.