06. juli 2017

Styrket ledelse hos Discovery

Efter knap et halvt år som konstitueret programdirektør bliver Anne Garlichs nu permanent i rollen hos Discovery. Anne Garlichs, der fremadrettet får titel af VP, Content and Programming, kan dermed fortsætte arbejdet med at styrke bl.a. Kanal 5 og Discovery Networks’ øvrige kanaler.

Samtidig er der fundet en ny distributionschef i Jesper Grønholdt som afløser for Mads Christensen, der valgte at stoppe. Jesper Grønholdt er en yderst erfaren profil, der tidligere har haft en række topstillinger hos MTG, herunder adm. direktør for TV3 i Danmark og Norge samt adm. direktør for Viasat i Norge. Jesper har siden september været konstitueret som marketingchef hos Discovery Networks og tiltræder som distributionschef den 1. august.

Nyhedsbrev

Ja tak, jeg vil gerne modtage jeres nyhedsbrev!
Udfyld felterne herunder, så vil du fremover modtage de vigtigste nyheder fra Discovery Networks Danmark.
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, accepterer du vores samtidig vores privatlivspolitik.