08. marts 2018

Discovery overtager medievirksomheden Scripps

I sommers offentliggjorde Discovery Networks Danmarks moderselskab, Discovery Communications, Inc., at selskabet ville købe den amerikanske medievirksomhed, Scripps Networks Interactive. Dette køb er nu gennemført. Det nye selskab får navnet Discovery, Inc. og bliver en global aktør inden for real life entertainment på tværs af skærme.

Discovery Communications kan i dag offentliggøre, at virksomheden i dag har færdiggjort overtagelsen af Scripps Networks Interactive. Fremover vil det nye selskab alene hedde Discovery, Inc. Det nye selskab bliver en sværvægter på en række parametre:

  • Kanalporteføljen rummer fem af de mest populære tv-kanaler blandt kvinder i USA og når 20 % af kvinder i prime time på betalings-tv. 
  • Det nye selskab leverer fra dag 1 mere end 7 milliarder short- og mid-form videovisninger månedligt på tværs af digitale platforme.
  • Discovery, Inc., er i Europa hjemsted for de Olympiske Lege frem til og med 2024.
  • På tværs af mere end 220 lande og territorier når Discovery, Inc. sine seere med mere end 8.000 timers originale egenproduktioner.

“I dag bliver vi en stærkere og mere mangfoldig medievirksomhed med en stærk portefølje af real life entertainment brands på et globalt plan,” siger David Zaslav, President og CEO, Discovery, og fortsætter: “Som en global leder inden for real life entertainment kommer det nye Discovery til at appellere til et globalt publikum af passionerede fans med indhold, der inspirerer, informerer og underholder på tværs af skærme, tjenester og formater.  Vi vil skabe nye muligheder for annoncører og distributører til at nå selv meget specifikke målgrupper på en stor skala, og vi vil skabe ny værdi for alle vores samarbejdspartnere og interessenter”.

Nyt navn 

Navneskiftet til Discovery, Inc., understøtter et fornyet strategisk fokus på fortællinger fra virkelighedens verden på tværs af genrer og demonstrerer et ønske om at hjælpe Discoverys superfans rundt om på jorden med at udforske deres egen verden på en hvilken som helst skærm og tjeneste.

Opkøbet forventes at styrke den justerede indtjening per aktie og øge det frie cash flow allerede det første år efter closing. Endvidere forventes betydelige synergieffekter i en størrelsesorden på totalt set 350 millioner dollars (godt 2 mia. DKK). Integrationen af Scripps Networks Interactive i Discovery, Inc., forventes endvidere at skabe en stærk forretningsmodel fremadrettet, som giver mulighed for hurtig tilbagebetaling af gæld og fremtidig værdiskabelse. 

I forbindelse med etableringen af det nye Discovery indtræder Kenneth W. Lowe, der hidtil har været formand og CEO for Scripps Networks Interactive i Discovery, Inc.’s, bestyrelse.

”I dag markerer et skelsættende øjeblik i Discoverys historie og et spændende nyt kapitel for vores nye, fælles virksomhed”, siger Robert Miron, formand for of Discoverys bestyrelse og fortsætter: “To af de mest respekterede medievirksomheder bliver nu til én. Sammen skal vi række ud til endnu flere fans på jorden rundt og bygge en endnu stærkere motor til at skabe værdi for aktionærerne. I den forbindelse glæder det os, at Ken Lowe slutter sig til vores bestyrelse”.

Handlen med Scripps Networks Interactive-aktier stoppede på Nasdaq-børsen i forbindelse med, at bekræftelsen af Discoverys overtagelse blev offentliggjort. 

Nyhedsbrev

Udfyld felterne her, så vil du fremover modtage de vigtigste nyheder fra Discovery Networks Danmark direkte i din mailboks.