OL Late Night

De to veloplagte værter Thomas Warberg og Brian Lykke har spændt underholdningshjelmen og står klar til at sætte et kulørt spin på alle de sjoveste, vildeste og mest overraskende begivenheder fra vinter-OL i Sydkorea!

'OL Late Night' sendes hver dag kl. 22.30 under vinter-OL i PyeongChang den 9.-28. februar. Programmet er sprængfyldt med sjove klip, underholdende quizzer, kendis-gæster og ikke mindst de største OL-fails. Seerne vil få et yderst humoristisk og meget anderledes perspektiv på legene.

Derudover vil de to værter Thomas Warberg og Brian Lykke iføre sig kriminelt tætsiddende spandexdragter og sætte deres egne, uatletiske lemmer på spil, når de skal forsøge at udføre en stribe af de olympiske discipliner - for hvor svært kan det nu lige være? De skal bl.a. teste skihop, bobslæde og naturligvis kunstskøjteløb i studiets minimale sportslab.

'OL Late Night' er det skæve, morsomme og anderledes blik på en af verdens ubetinget største og mest prestigefulde sportsbegivenheder. Vi kan allerede nu godt garantere, at det ikke vil gå stille for sig!

Dagligt OL underholdningsprogram

 

Vises her:
Klik på kanallogoet for at læse mere om kanalen

PREMIERE: 
Fredag den 2. februar
PRODUKTIONSSELSKAB: 
Pinapple
SENDEDAG: 
Alle dage under OL kl. 22.30
PRESSE: